Kære Auckland
Vores første dag på New Zealand eventyr gik over stok og sten. Vi havde egentlig regnet med, at vi skulle sove længe og slappe af efter en hektisk rejsedag i går, men da vi sad og planlagde vores dage i Auckland kunne vi godt se, at det var urealistisk, hvis vi ville nå at se det, som var på listen.
Derfor ringede vækkeuret i dag klokken 07.00 og efter en portion morgenmad var vi klar til at sætte os i bilen med kurs med havnen. Første stop var Rangitoto, som er en stor ø en halv times sejltur fra Auckland. På øen er en stor vulkan, som er omkranset af regnskov og stier. Heldigvis er det 600 år siden, at den gik i udbrud, så det var at finde en parkeringsplads, der var vores største bekymring. Båden havde afgang klokken 09.15, og da klokken blev 08.45 havde vi stadig ikke købt billetter eller fundet en plads til bilen. Derfor sprang jeg ud af bilen, så vi kunne nå at købe billetter de 20 minutter før, som var anbefalet, for at Jonas kunne køre videre på jagt. Da jeg havde købt billetterne, stod jeg og ventede og kom i tanke om, at Jonas ikke vidste, hvor færgen afgik fra eller kunne kontaktes ved et kald, da hverken han eller jeg havde fået anskaffet os et New Zealandsk nummer. Derfor besluttede jeg mig for, at hvis Jonas ikke kom tilbage før 09.10, ville jeg spørge om en refund. Klokken blev 09.05 og derefter 09.10. Jeg gav ham et minut mere, imens jeg ligeså stille begyndte at gå tilbage til billetkontoret. Pludselig så jeg Jonas komme løbende, så heldigvis nåede vi færgen til tiden. Sikke en start på dagen!
Vi sejlede på det smukkeste tyrkisfarvet vand, der omfavner Rangitoto, og den store vulkan blev større og større jo tættere vi kom på. Vi skulle med færgen igen retur 3 timer efter, så vi havde kun et mål, da vi ankom til øen – at nå op på toppen af vulkanen. Turen derhen tog omkring 1,5 time med diverse fotopauser, men det var det hele værd, da vi nåede op til toppen, hvor der var den mest fantastiske panoramaudsigt over både vulkanøen, Auckland og omegn. Rundt omkring udkigsposten kunne vi også se krateret, som var tæt dækket af beplantning, og gamle udkigsposter, der blev brug under Anden Verdenskrig. 20 minutter længere nede var der også en vulkangrotte, som jeg meget gerne ville sige, så selvom vi kun have 45 minutter til at se det og nå tilbage til båden, sprintede vi afsted – og det skulle vi aldrig have gjort. Grotten var kun meget lille og ikke værd at få sved på panden for, og turen tilbage var længere end vi troede, så vi måtte løbe så meget vi kunne. Heldigvis kunne vi pludselig høre en traktor komme kørende, og føreren tilbød os et lift, som reddede vores planer, for selvom vi kunne løbe hurtigt, var det stadig urealistisk at nå. Endnu et bevis på, at vi begge er utrolig stædige.
Da vi ankom i Auckland igen gik vi ned af Queen street, som er hovedgaden, hvor man kan finde alt, sagde fyren i receptionen på vores hostel igår. Her fik vi løst to af de store problemstillinger, som var vigtige for vores fremtidige rejse: At få vores rejsekort til at virke, så vi ikke skulle betale vekselsgebyr, og at få anskaffet os et simkort, så vi havde data til uforudsigelige paniksituationer. Vi kunne derfor med lettet sind nyde en velfortjent kaffe og kakao inden, turen gik videre til Aucklands Artgallery. Galleriet var helt nyistandsat og utrolig smukt med både nye og historiske billeder af deres Maori kultur, så vi lærte at Maorierne malede deres ansigter for at vise, hvilken klan, som de hørte til. Damerne har kun malet stykket fra mund til hage, imens mænd har i hele ansigtet. Derudover kunne vi også se eksempler på nogle smukke udskæringer på de remedier, som de brugte både til daglig og gav væk som gave.
Da galleriet lukkede klokken 17.00 gik turen videre rundt i Auckland igennem blandt andet smukke Albert Park, forbi Auckland University’s mange campuser for at ende nede på havnen igen, hvor Auckland også kan byde på en flot lystbådehavn og promenade med hyggelige maritime restauranter. Vi havde dog besluttet os får at nyde vores indkøbte Sushi for 8 dollars oppe på Mount Eden, som er et stort vulkankrater, så vores sultne maver fik os hurtigt til at finde vores parkerede bil. Mount Eden er midt inde i Auckland, men på grund af trafik og en lille sightseeing detour forbi parken Auckland Domain med War Memorial Museum tog det omkring 30 minutter for derefter at påbegynde endnu en vulkanbestigning.
Solen var så småt ved at gå ned, da vi ankom til toppen, som tilbød på en helt spektakulær 360 graders udsigt udover Auckland og endnu en græsbeklædt krater. Den perfekte afslutning på en dejlig udbytterig dag blev fejret med lækker sushi og solnedgang.
Dagen i dag har derfor været fantastisk, også selvom vejret har været meget skiftende, men vi har været heldige, at det har øset ned hver gang, vi har været indenfor, og holdt tørt hver gang, vi har hiket, så kan ikke andet end at se frem til endnu en spændende dag i morgen.
Derfor ringede vækkeuret i dag klokken 07.00 og efter en portion morgenmad var vi klar til at sætte os i bilen med kurs med havnen. Første stop var Rangitoto, som er en stor ø en halv times sejltur fra Auckland. På øen er en stor vulkan, som er omkranset af regnskov og stier. Heldigvis er det 600 år siden, at den gik i udbrud, så det var at finde en parkeringsplads, der var vores største bekymring. Båden havde afgang klokken 09.15, og da klokken blev 08.45 havde vi stadig ikke købt billetter eller fundet en plads til bilen. Derfor sprang jeg ud af bilen, så vi kunne nå at købe billetter de 20 minutter før, som var anbefalet, for at Jonas kunne køre videre på jagt. Da jeg havde købt billetterne, stod jeg og ventede og kom i tanke om, at Jonas ikke vidste, hvor færgen afgik fra eller kunne kontaktes ved et kald, da hverken han eller jeg havde fået anskaffet os et New Zealandsk nummer. Derfor besluttede jeg mig for, at hvis Jonas ikke kom tilbage før 09.10, ville jeg spørge om en refund. Klokken blev 09.05 og derefter 09.10. Jeg gav ham et minut mere, imens jeg ligeså stille begyndte at gå tilbage til billetkontoret. Pludselig så jeg Jonas komme løbende, så heldigvis nåede vi færgen til tiden. Sikke en start på dagen!
Vi sejlede på det smukkeste tyrkisfarvet vand, der omfavner Rangitoto, og den store vulkan blev større og større jo tættere vi kom på. Vi skulle med færgen igen retur 3 timer efter, så vi havde kun et mål, da vi ankom til øen – at nå op på toppen af vulkanen. Turen derhen tog omkring 1,5 time med diverse fotopauser, men det var det hele værd, da vi nåede op til toppen, hvor der var den mest fantastiske panoramaudsigt over både vulkanøen, Auckland og omegn. Rundt omkring udkigsposten kunne vi også se krateret, som var tæt dækket af beplantning, og gamle udkigsposter, der blev brug under Anden Verdenskrig. 20 minutter længere nede var der også en vulkangrotte, som jeg meget gerne ville sige, så selvom vi kun have 45 minutter til at se det og nå tilbage til båden, sprintede vi afsted – og det skulle vi aldrig have gjort. Grotten var kun meget lille og ikke værd at få sved på panden for, og turen tilbage var længere end vi troede, så vi måtte løbe så meget vi kunne. Heldigvis kunne vi pludselig høre en traktor komme kørende, og føreren tilbød os et lift, som reddede vores planer, for selvom vi kunne løbe hurtigt, var det stadig urealistisk at nå. Endnu et bevis på, at vi begge er utrolig stædige.
Da vi ankom i Auckland igen gik vi ned af Queen street, som er hovedgaden, hvor man kan finde alt, sagde fyren i receptionen på vores hostel igår. Her fik vi løst to af de store problemstillinger, som var vigtige for vores fremtidige rejse: At få vores rejsekort til at virke, så vi ikke skulle betale vekselsgebyr, og at få anskaffet os et simkort, så vi havde data til uforudsigelige paniksituationer. Vi kunne derfor med lettet sind nyde en velfortjent kaffe og kakao inden, turen gik videre til Aucklands Artgallery. Galleriet var helt nyistandsat og utrolig smukt med både nye og historiske billeder af deres Maori kultur, så vi lærte at Maorierne malede deres ansigter for at vise, hvilken klan, som de hørte til. Damerne har kun malet stykket fra mund til hage, imens mænd har i hele ansigtet. Derudover kunne vi også se eksempler på nogle smukke udskæringer på de remedier, som de brugte både til daglig og gav væk som gave.
Da galleriet lukkede klokken 17.00 gik turen videre rundt i Auckland igennem blandt andet smukke Albert Park, forbi Auckland University’s mange campuser for at ende nede på havnen igen, hvor Auckland også kan byde på en flot lystbådehavn og promenade med hyggelige maritime restauranter. Vi havde dog besluttet os får at nyde vores indkøbte Sushi for 8 dollars oppe på Mount Eden, som er et stort vulkankrater, så vores sultne maver fik os hurtigt til at finde vores parkerede bil. Mount Eden er midt inde i Auckland, men på grund af trafik og en lille sightseeing detour forbi parken Auckland Domain med War Memorial Museum tog det omkring 30 minutter for derefter at påbegynde endnu en vulkanbestigning.
Solen var så småt ved at gå ned, da vi ankom til toppen, som tilbød på en helt spektakulær 360 graders udsigt udover Auckland og endnu en græsbeklædt krater. Den perfekte afslutning på en dejlig udbytterig dag blev fejret med lækker sushi og solnedgang.
Dagen i dag har derfor været fantastisk, også selvom vejret har været meget skiftende, men vi har været heldige, at det har øset ned hver gang, vi har været indenfor, og holdt tørt hver gang, vi har hiket, så kan ikke andet end at se frem til endnu en spændende dag i morgen.