Kære St. Kilda
Dagen efter Jonas’ fødselsdag skulle vi sige farvel til St. Kilda, fordi vi skulle flytte til vores nye lejlighed i Richmond.
St. Kilda er et forhenværende skummelt og nedslidt kvarter, hvor de prosturede plejede at have deres indtjening, men i dag er kvarteret utrolig populært for unge mennesker, fordi man både har strand, shopping og fest.
Efter at have boet der en uge, har hovedgaden Ackland street givet os den ene madoplevelse efter den anden. Her har vi både prøvet at spise den australske ret Chicken Pama, som er en stor(!) paneret kyllingefillet med tomatsauce og ost oven på, samt nogle af de fantastiske kager, der bliver udstillet i massevis, så forbipasserende ikke kan undgå løbende mundvand.
St. Kilda er et forhenværende skummelt og nedslidt kvarter, hvor de prosturede plejede at have deres indtjening, men i dag er kvarteret utrolig populært for unge mennesker, fordi man både har strand, shopping og fest.
Efter at have boet der en uge, har hovedgaden Ackland street givet os den ene madoplevelse efter den anden. Her har vi både prøvet at spise den australske ret Chicken Pama, som er en stor(!) paneret kyllingefillet med tomatsauce og ost oven på, samt nogle af de fantastiske kager, der bliver udstillet i massevis, så forbipasserende ikke kan undgå løbende mundvand.
Når et måltid var nydt på Ackland street, blev det næsten en tradition for os at gå en tur ned mod stranden. På vejen kunne vi ikke undgå at besøge Luna Park, som er en gammel forlystelsespark fra 1920, med en ikonisk indgang. Trods alderen er Luna Park dog stadig rigtig hyggelig, og man behøver ikke betale indgang, hvis man blot vil ind og se forlystelserne. Jonas var en dag tilmed så heldig at finde penge i en af spillemaskinerne placeret i midten af parken, så der hurtigt gik mange minutter med at dræbe zombier og andre onde skabninger.
Lige ved siden af Luna Park ligger Palais Theatre, som også åbnede i starten af 1900 tallet.
Palais Theatre var tidligere en biograf, men i dag fungere det som centrum for både live musik, teater, ballet og film, og med plads til næsten 2900 mennesker fordelt på to etager er det et af de største teatre i Australien.
Langs Palais Theatre omkranser den obligatoriske strandpromenade St. Kilda Beach, som er Melbournes mest kendte strand, og jeg kan sagtens forstå hvorfor. Siden vi havde vores første afslapningsstund her efter den 28 timers flyvetur, har vi besøgt stranden dagligt på grund af den hjemmelige følelse, vi mærker, når vi sidder i sandet, så tæt på vandkanten, som muligt.
Vi har hørt, at stranden om sommeren er som fluepapir for både lokale og turister, så jeg er glad for, at vi nåede at nyde den under, hvad næsten føltes som private forhold.
Vi har hørt, at stranden om sommeren er som fluepapir for både lokale og turister, så jeg er glad for, at vi nåede at nyde den under, hvad næsten føltes som private forhold.
Stranden, Palais Theatre, Ackland street og alle de andre finurlige steder i St. Kilda har helt sikkert ikke set det sidste til os, for selvom vi nu flytter til Richmond, har vi stadig sørget for, at et månedligt besøg her er på vores to-do liste.