Kære Richmond
I forbindelse med vores søgen efter en lejlighed i Melbourne, fandt vi ud af, at det er vigtigt at tage på sightseeing i forstæderne, så man kan gennemskue, hvilke steder, som passer til ens behov, og hvilke steder, som kan udelukkes. Placeringen er næsten alfa omega i en storby, fordi distancerne er så store.
Det første værelse, vi så, var hos en fyr ved navn Richard, som bor i Caulfield. I Denne del bor mange studerende på grund af den korte afstand til Monash University. Der er dog stadig 40 minutters transport fra Richards sted til det campus i Clayton, hvor jeg skal begynde at studere fra den 14. juli. Dette er på grund af den dårlige offentlige tranport længere udenfor byen, hvor begge steder ligger, så vi havde behov for at købe en cykel, hvis vi ville bo der.
Richard er en rigtig sød australier, som er 30+, single og meget snaksagelig. Han bød os på kaffe og te efter, at vi havde set det lille værelse, så vi endte med at være der en times tid. Her talte vi om Australien, men også meget om Aarhus, fordi han faktisk havde boet der en vinter og gennemført et marketingkursus på Handelshøjskolen. Richard har derfor meget dansk design og tilmed forsøgt at lave sit eget skrivebord med nordisk look.
Australiernes fascination af Danmark er fantastisk at støde ind, og det overrasker mig hver eneste gang, selvom det efterhånden hører mere til reglen end undtagelsen. Jeg har fået fortalt, at det er på grund af Kronprinsesse Mary, hvilket jeg synes er endnu mere fantastisk i disse tider, hvor kongehuset ikke altid har vind i sejlene.
Det næste man skal overveje er, hvilken værelsestandard, som man kan leve med, fordi den slet ikke er den samme som i Danmark. Det så vi flere eksempler på den anden dag, vi var ude og se på mulige værelser.
Først var vi ude med en slags ejendomsmægler, som hedder Nicole. I Caulfield skulle hun vise os fire forskellige steder i sin store firhjulsstrækker, som var så høj, at den lille tætte ejer måtte hoppe ud af bilen, hver gang hun havde fundet den rette destination. Med et begejstret sind viste hun os det ene tomme, upersonlige og 70’er faldefærdige hus efter det andet, men eftersom vi ikke var helt enige i rummenes fremstilling som hipt og hyggeligt, blev det en meget kort rundtur i de tre huse.
Senere samme dag skulle vi mødes med Leib, hvis profil mindede meget om Richard, bortset fra, at han havde en søn, som ville komme besøg en gang imellem. Han arbejdede som grafik designer, men betragtede sig selv som en alternativ kunstnertype, der trods alt havde en et ømt punkt for masseproduktioner som sangprogrammet The Voice. Set i forhold til det faktum, at han havde levet i huset i Caulfield i mere end bare et par år, var indretningen utrolig spartansk med en computerskærm som tv, en campingtapuret som fodskammel og et skrivebord i lignende campingstil. Den enkle indretning, matchede dog også meget godt vores møde med ham, som bød på rundvisning, et par spørgsmål og et høfligt farvel.
Det tredje man skal overveje er, om man kan bo med de mennesker, som udlejer stedet. Det fandt vi ud af den sidste dag, vi besøgte værelser.
Den første aftale, som vi havde, var med en fyr, som kaldte sig Tim. Han boede i South Yarra, som er et dyrere og meget hipt område i Melbourne på grund af den eksklusive shoppinggade Chapel Street. Lejligheden var helt ny og moderne med en hyggelig indretning og altan til de australske barbeques. Det viste sig senere, at Tim, som han kaldte sig i annoncerne, egentlig hed Mitch. Han brugte et andet navn i annoncen, fordi han også udlejede huse og ved at skrive forskellige navne i annoncerne, kunne han hurtigt vide, om han blev kontaktet på grund af værelset i hans lejlighed eller husene. Mitch fortalte, at han levede af at låne de folk, som ikke kunne få et lån i banken, penge, og han havde fået den sødeste Chow Chow af en af disse dårlige betalere, der til sidst heller ikke kunne betale de lånte penge tilbage til Mitch.
Vi følte os derfor bedre tilpas hjemme hos to australske par, som bor i et lille hus i Richmond. Richmond er også et meget populært sted for studerende, fordi man med tog kan komme ind til byen på få minutter og på de samme 40 minutter, som det tager fra Caulfield, kan man komme ud til Monash University i Clayton. Det ene par er to mænd i 30’erne, som begge er fra den nordlige by Brisbane i Australien, hvorimod det andet par er fra New Zealand. De bød på en øl og en masse gode idéer til ture, som vi kunne tage med på i Australien, så før vi fik set os om, havde vi sagt ja til værelset, fordi det var så hyggeligt og havde en rigtig god placering. Derfor måtte vi gå på kompromis med værelsesstandarden, som ikke var ligeså god som hos Richard, eftersom værelset ikke er møbleret.
Dog har vi fået en masse hjælp af vores reservemor her i Australien, Jytte, som også kom og hentede os i lufthavnen. Jytte er fra Danmark, men har boet i Australien de sidste 40 år, hvor hun har etableret en familie med fire børn og sit eget et rejsebureau. I forbindelse med flytningen var vi ude og besøge hende. Vi fik serveret rugbrød og leverpostej, hvilket ikke bliver meget bedre, når man har levet af hvidt toastbrød indtil videre. Hun var så sød at hjælpe os med en seng, madras, bord og lampe. Hun har også fortalt os om en side, som hedder ”freecycle”, der minder meget om de danske sider ”gives bort” på Facebook, hvor vi måske kan finde de sidste manglende brikker til værelset.
Værelset og resten af huset kan I se her:
Det første værelse, vi så, var hos en fyr ved navn Richard, som bor i Caulfield. I Denne del bor mange studerende på grund af den korte afstand til Monash University. Der er dog stadig 40 minutters transport fra Richards sted til det campus i Clayton, hvor jeg skal begynde at studere fra den 14. juli. Dette er på grund af den dårlige offentlige tranport længere udenfor byen, hvor begge steder ligger, så vi havde behov for at købe en cykel, hvis vi ville bo der.
Richard er en rigtig sød australier, som er 30+, single og meget snaksagelig. Han bød os på kaffe og te efter, at vi havde set det lille værelse, så vi endte med at være der en times tid. Her talte vi om Australien, men også meget om Aarhus, fordi han faktisk havde boet der en vinter og gennemført et marketingkursus på Handelshøjskolen. Richard har derfor meget dansk design og tilmed forsøgt at lave sit eget skrivebord med nordisk look.
Australiernes fascination af Danmark er fantastisk at støde ind, og det overrasker mig hver eneste gang, selvom det efterhånden hører mere til reglen end undtagelsen. Jeg har fået fortalt, at det er på grund af Kronprinsesse Mary, hvilket jeg synes er endnu mere fantastisk i disse tider, hvor kongehuset ikke altid har vind i sejlene.
Det næste man skal overveje er, hvilken værelsestandard, som man kan leve med, fordi den slet ikke er den samme som i Danmark. Det så vi flere eksempler på den anden dag, vi var ude og se på mulige værelser.
Først var vi ude med en slags ejendomsmægler, som hedder Nicole. I Caulfield skulle hun vise os fire forskellige steder i sin store firhjulsstrækker, som var så høj, at den lille tætte ejer måtte hoppe ud af bilen, hver gang hun havde fundet den rette destination. Med et begejstret sind viste hun os det ene tomme, upersonlige og 70’er faldefærdige hus efter det andet, men eftersom vi ikke var helt enige i rummenes fremstilling som hipt og hyggeligt, blev det en meget kort rundtur i de tre huse.
Senere samme dag skulle vi mødes med Leib, hvis profil mindede meget om Richard, bortset fra, at han havde en søn, som ville komme besøg en gang imellem. Han arbejdede som grafik designer, men betragtede sig selv som en alternativ kunstnertype, der trods alt havde en et ømt punkt for masseproduktioner som sangprogrammet The Voice. Set i forhold til det faktum, at han havde levet i huset i Caulfield i mere end bare et par år, var indretningen utrolig spartansk med en computerskærm som tv, en campingtapuret som fodskammel og et skrivebord i lignende campingstil. Den enkle indretning, matchede dog også meget godt vores møde med ham, som bød på rundvisning, et par spørgsmål og et høfligt farvel.
Det tredje man skal overveje er, om man kan bo med de mennesker, som udlejer stedet. Det fandt vi ud af den sidste dag, vi besøgte værelser.
Den første aftale, som vi havde, var med en fyr, som kaldte sig Tim. Han boede i South Yarra, som er et dyrere og meget hipt område i Melbourne på grund af den eksklusive shoppinggade Chapel Street. Lejligheden var helt ny og moderne med en hyggelig indretning og altan til de australske barbeques. Det viste sig senere, at Tim, som han kaldte sig i annoncerne, egentlig hed Mitch. Han brugte et andet navn i annoncen, fordi han også udlejede huse og ved at skrive forskellige navne i annoncerne, kunne han hurtigt vide, om han blev kontaktet på grund af værelset i hans lejlighed eller husene. Mitch fortalte, at han levede af at låne de folk, som ikke kunne få et lån i banken, penge, og han havde fået den sødeste Chow Chow af en af disse dårlige betalere, der til sidst heller ikke kunne betale de lånte penge tilbage til Mitch.
Vi følte os derfor bedre tilpas hjemme hos to australske par, som bor i et lille hus i Richmond. Richmond er også et meget populært sted for studerende, fordi man med tog kan komme ind til byen på få minutter og på de samme 40 minutter, som det tager fra Caulfield, kan man komme ud til Monash University i Clayton. Det ene par er to mænd i 30’erne, som begge er fra den nordlige by Brisbane i Australien, hvorimod det andet par er fra New Zealand. De bød på en øl og en masse gode idéer til ture, som vi kunne tage med på i Australien, så før vi fik set os om, havde vi sagt ja til værelset, fordi det var så hyggeligt og havde en rigtig god placering. Derfor måtte vi gå på kompromis med værelsesstandarden, som ikke var ligeså god som hos Richard, eftersom værelset ikke er møbleret.
Dog har vi fået en masse hjælp af vores reservemor her i Australien, Jytte, som også kom og hentede os i lufthavnen. Jytte er fra Danmark, men har boet i Australien de sidste 40 år, hvor hun har etableret en familie med fire børn og sit eget et rejsebureau. I forbindelse med flytningen var vi ude og besøge hende. Vi fik serveret rugbrød og leverpostej, hvilket ikke bliver meget bedre, når man har levet af hvidt toastbrød indtil videre. Hun var så sød at hjælpe os med en seng, madras, bord og lampe. Hun har også fortalt os om en side, som hedder ”freecycle”, der minder meget om de danske sider ”gives bort” på Facebook, hvor vi måske kan finde de sidste manglende brikker til værelset.
Værelset og resten af huset kan I se her:
De første tre billeder er af vores dejlige værelse, inden det blev optaget af to store karlekammersenge, et rullebord og tusindvis af brochurer om turer i Australien.
Når man går ud af værelset, kommer man til en lang gang, hvor der er døre til de to andre værelser, den normale indgang, der sjældent bruges på grund af en mærkelig lås, samt en dør til stuen, som ses på de følgende to billeder.
Vores roomies er alle studerende på nær én, som er noget af en IT-nørd, og derfor har han også et enormt fjernsyn, der indeholder alle verdens film og serier - også den danske film "Jagten".
Går man igennem stuen, kommer man til et kæmpe samtalekøkken, hvor der er rigelig med plads til at udfolde sig gastronomisk.
Fra køkkenet kan man gå til toilettet eller ud til baggården, som bliver flittigt brugt af husholdningen til at vende verdenssituationen, ryge og tørre det nyvaskede tøj.
Så vi er helt sikkert kommet i rigtig godt selskab i Melbourne og har lært, at man ikke altid kan stole på annoncen på gummtree. Man skal opleve området, møde menneskerne og føle efter om man virkelig kan se sig selv i det tilbudte sted.
Når man går ud af værelset, kommer man til en lang gang, hvor der er døre til de to andre værelser, den normale indgang, der sjældent bruges på grund af en mærkelig lås, samt en dør til stuen, som ses på de følgende to billeder.
Vores roomies er alle studerende på nær én, som er noget af en IT-nørd, og derfor har han også et enormt fjernsyn, der indeholder alle verdens film og serier - også den danske film "Jagten".
Går man igennem stuen, kommer man til et kæmpe samtalekøkken, hvor der er rigelig med plads til at udfolde sig gastronomisk.
Fra køkkenet kan man gå til toilettet eller ud til baggården, som bliver flittigt brugt af husholdningen til at vende verdenssituationen, ryge og tørre det nyvaskede tøj.
Så vi er helt sikkert kommet i rigtig godt selskab i Melbourne og har lært, at man ikke altid kan stole på annoncen på gummtree. Man skal opleve området, møde menneskerne og føle efter om man virkelig kan se sig selv i det tilbudte sted.