Kære Napier
Med ømme hofter og knæ fik vi startet dagen med en gåtur nede ved Lake Taupo. Da vi er ved at være svære at imponere, var turen ikke særlig god eller lang, men vi fik set, hvad vi kom for at se – Den største sø i New Zealand. Udsigtsposterne hen ad turen var både med små sandstrande, små stenstrande og strande af store flade sten. Den sidste strand på turen var den bedste, fordi den var den bredeste og dermed også den med den bedste panorama udsigt over floden, men også over til bjergene, som vi besteg i går. Turen tog kun en lille time, så vi var hurtige på farten igen.
Vi havde nu en 168 kilometers køretur foran os, for at nå til det vi kalder New Zealands svar på Nice – byen, som kiwierne kalder Napier. Napier ligger i Hawkes Bay, hvilket er et område fuld af vinmarker og andre plantager. Der står egentlig ikke så meget om Napier i Politikens Turen Går Til, så vi var meget spændte på, hvad vores dag skulle byde på. Heldigvis er New Zealand gearet til turister, fordi de har store og flotte turistinformationer i både store og mindre byer, så det var uden tvivl vores første stop. Efter at have kørt lidt forvildet rundt i området, nåede vi endeligt til city center og turistinformationen, som lå lige ned til en af Stillehavets smukke stenstrande. Vi kunne ikke få meget mere en et kort fra turistinformationen, fordi alle deres forslag kostede penge, som vi ikke ville betale, så derfor besluttede vi os for at tage frokosten nede på stranden for derefter at udforske byens tre centrale gader.
Napier er en havneby, som er gået all in på art deco-temaet, så mange bygninger, alle skilte og nogle butikker kører 20’ernes smukke og prangende stil. I vejene spilles der gammelt musik, og man kan endda leje gamle biler, hvis man selv vil være en del af temaet. Selv Subway havde fået lavet et skilt i art deco-stilen, og mange kvinder var klædt i feminine kjoler med dertil matchende hat. Det var en af New Zealands største naturkatastrofer, jordskælvet i 1931, som smadrede Napier ved Hawkes Bay og dræbte 256 mennesker, men trods de enorme ødelæggelser lod byens borgere sig ikke slå ud. De etablerede en midlertidig teltby og et shopping-center i centrum af Napier, mens myndigheder overvejede, hvordan byen skulle se ud. Byen fik derfor bredere og bedre veje og blev genopbygget i datidens populære stilarter, orimært art deco og spansk missionsstil. Der blev bygget 164 pastelfarvede bygninger i årene 1920-40, og 140 af dem findes fortsat i god stand. Napier har derfor i dag den mest komplette og bemærkelsesværdige samling af art deco-bygninger i verden og er et godt eksempel på gennemført og sammenhængende byplanlægning.
Napier er en havneby, som er gået all in på art deco-temaet, så mange bygninger, alle skilte og nogle butikker kører 20’ernes smukke og prangende stil. I vejene spilles der gammelt musik, og man kan endda leje gamle biler, hvis man selv vil være en del af temaet. Selv Subway havde fået lavet et skilt i art deco-stilen, og mange kvinder var klædt i feminine kjoler med dertil matchende hat. Det var en af New Zealands største naturkatastrofer, jordskælvet i 1931, som smadrede Napier ved Hawkes Bay og dræbte 256 mennesker, men trods de enorme ødelæggelser lod byens borgere sig ikke slå ud. De etablerede en midlertidig teltby og et shopping-center i centrum af Napier, mens myndigheder overvejede, hvordan byen skulle se ud. Byen fik derfor bredere og bedre veje og blev genopbygget i datidens populære stilarter, orimært art deco og spansk missionsstil. Der blev bygget 164 pastelfarvede bygninger i årene 1920-40, og 140 af dem findes fortsat i god stand. Napier har derfor i dag den mest komplette og bemærkelsesværdige samling af art deco-bygninger i verden og er et godt eksempel på gennemført og sammenhængende byplanlægning.
Efter frokosten travede vi rundt i byen, hvor Jonas og jeg blev væk fra hinanden en del gange, fordi jeg var blevet draget af en af de mange vintage butikker, imens Jonas stod og fotograferede den ene facade efter den anden. Ud af den ældre kontekst måtte vi dog en munk, som spurgte om vi ville have en af hans meditations bøger og give som tak en mindre donation. Vi måtte dog indrømme, at vi ikke bruger så meget tid på at kigge indad, så vi fik hurtigt draget samtalen henimod en afslutning. Jagten på en smertedulmende creme til Jonas’ knæ gik derefter i gang, for efter diverse hikes, har enten det venstre eller det højre voldt ham problemer. Farmaceuten havde så mange valgmuligheder, at vi gik efter det sikre valg – tigerbalsammen, så nu håber vi på, at den kan frembringe mirakler.
Inden vi vendte snuden mod næste stop, nåede vi også at få en velkendt kakao/kaffe på starbucks og køre op på udsigtsposten Blow Hill. På udsigtsposten var vejret blæsende, men udsigten var forrygende. Her kunne vi se det bakkede landskab, som vi havde passeret tidligere på dagen, og den storslået Hawkes Bay. Her byder naturen på flotte kyststrækninger med brusende hav, kuperet farmland, floder, bjerge og ikke mindst tusindvis af vinranker. Nedenfor fik vi også et overblik over den store havn i Napier, som var fyldt med Mærsk-containere og skibe
Inden vi vendte snuden mod næste stop, nåede vi også at få en velkendt kakao/kaffe på starbucks og køre op på udsigtsposten Blow Hill. På udsigtsposten var vejret blæsende, men udsigten var forrygende. Her kunne vi se det bakkede landskab, som vi havde passeret tidligere på dagen, og den storslået Hawkes Bay. Her byder naturen på flotte kyststrækninger med brusende hav, kuperet farmland, floder, bjerge og ikke mindst tusindvis af vinranker. Nedenfor fik vi også et overblik over den store havn i Napier, som var fyldt med Mærsk-containere og skibe
Langs den lange strandpromenade gik turen til Hastings, som er en lille by 10 minutter fra Napier. Her fik vi booket et værelse for den kommende nat, eftersom alt var booket i Napier af de mange sæsonarbejdere, som kommer for at arbejde på vin-, frugt- eller bærgårde. I aftes faldt jeg for eksempel i snak med en Japaner, der skulle starte sit arbejde på en blåbærfarm i næste uge, hvilket hun var meget spændt på.
Resten af aftenen på vores hostel, eller ungdomscampingplads om man vil, vil derfor stå på aftensmad, vaske tøj og hygge, så vi er klar til at køre videre på eventyr i morgen – og hvem ved, måske bliver der endda tid til endnu et glas Chardonnay, da solen først går ned ved en 21-22 tiden her.
Resten af aftenen på vores hostel, eller ungdomscampingplads om man vil, vil derfor stå på aftensmad, vaske tøj og hygge, så vi er klar til at køre videre på eventyr i morgen – og hvem ved, måske bliver der endda tid til endnu et glas Chardonnay, da solen først går ned ved en 21-22 tiden her.