Kære Miramar og Wellington
Vi vågnede begge friske og veludhvilet efter en nat med dyb og tiltrængt søvn, som faktisk var så dyb, at vi ikke engang blev vækket, da vores ukendte roomie kom hjem til firmandsværelset i løbet af natten.
Efter morgenmad og bad var overstået blev første stop turistinformationen, men de vidste ingenting om de famøse Ringenes Herre tur, så derfor besluttede vi os for at tage til Weta Cave, for at få en fornemmelse af omfanget. The Weta Cave er Peter Jacksons magiske filmværksted, som man kan besøge ganske gratis på adressen i forstaden Miramar. Måske fordi, at det mest af alt en giftshop, hvor der sælges diverse (dyre!) souvenirs. Blandt andet kunne man købe det blad, som skulle komme fra træet ovenpå Bilbos hus, men eftersom vi allerede havde været så frække at snuppe et rigtigt et fra vores tur i Hobbiton, var det unødvendigt. Dog havde de også lavet et lille mini-museum, hvor mange rekvisitter og voksfigurer fra både Ringenes Herre og andre af deres film var udstillet. Derudover kunne vi også få taget et billede med Uruk-hai, Gollum og troldene, som alle var lavet i Lifesize. Hver halve time kunne man også komme ind og se en film, som gik bag kulisserne i studiet. Filmen gav os et godt indblik i den utrolig langvarige og komplicerede proces bag en animationsfilm, samt et overblik over historien bag stiftelsen af Weta Cave. Guiden, som lignede en Hobbit fra Tolkiens univers med sit lange skæg og sit lille sværd som følgesvend, brugte dog meget energi på at pointere, at de havde lavet andet end Ringenes Herre. Grunden til det er, at det er 12 år siden, at de lagde sidste hånd på Ringenes Herre, men for at være helt ærlig burde de stadig gå all in på Ringenes Herre, eftersom det i sidste ende er det, som de fleste turister kommer for at høre. Derfor besluttede vi os for ikke at tage på den extended workshop tur videre rundt i animationsstudiet og efter laang tids overvejelse, besluttede Jonas sig også for ikke at tage på Ringenes Herre locationtur. Alt om Ringenes Herre er naturligvis meget kommercielt, så jagten på bogen om de forskellige områder i New Zealand, hvor filmene er optaget, er i stedet påbegyndt.
Efter morgenmad og bad var overstået blev første stop turistinformationen, men de vidste ingenting om de famøse Ringenes Herre tur, så derfor besluttede vi os for at tage til Weta Cave, for at få en fornemmelse af omfanget. The Weta Cave er Peter Jacksons magiske filmværksted, som man kan besøge ganske gratis på adressen i forstaden Miramar. Måske fordi, at det mest af alt en giftshop, hvor der sælges diverse (dyre!) souvenirs. Blandt andet kunne man købe det blad, som skulle komme fra træet ovenpå Bilbos hus, men eftersom vi allerede havde været så frække at snuppe et rigtigt et fra vores tur i Hobbiton, var det unødvendigt. Dog havde de også lavet et lille mini-museum, hvor mange rekvisitter og voksfigurer fra både Ringenes Herre og andre af deres film var udstillet. Derudover kunne vi også få taget et billede med Uruk-hai, Gollum og troldene, som alle var lavet i Lifesize. Hver halve time kunne man også komme ind og se en film, som gik bag kulisserne i studiet. Filmen gav os et godt indblik i den utrolig langvarige og komplicerede proces bag en animationsfilm, samt et overblik over historien bag stiftelsen af Weta Cave. Guiden, som lignede en Hobbit fra Tolkiens univers med sit lange skæg og sit lille sværd som følgesvend, brugte dog meget energi på at pointere, at de havde lavet andet end Ringenes Herre. Grunden til det er, at det er 12 år siden, at de lagde sidste hånd på Ringenes Herre, men for at være helt ærlig burde de stadig gå all in på Ringenes Herre, eftersom det i sidste ende er det, som de fleste turister kommer for at høre. Derfor besluttede vi os for ikke at tage på den extended workshop tur videre rundt i animationsstudiet og efter laang tids overvejelse, besluttede Jonas sig også for ikke at tage på Ringenes Herre locationtur. Alt om Ringenes Herre er naturligvis meget kommercielt, så jagten på bogen om de forskellige områder i New Zealand, hvor filmene er optaget, er i stedet påbegyndt.
Inden vi forlod Miramar, fik vi taget et billede ved Wellingtons version af Hollywood skiltet. Med bogstaver, der er ved at blæse væk, vises byens øgenavn Windy Wellington, hvilket vi også fik at mærke i dag. Vejret var både utrolig gråt, tåget og blæsende, så det var godt, at resten af dagen ville foregå på New Zealands nationalmuseum Te Papa. Museet åbnede i 1990 og var da en sensation takket være al den moderne teknologi, som er anvendt for at gøre museet så interaktivt og attraktivt som muligt, men også museets størrelse er imponerede med 36.000 m2 fordelt på seks etager. De faste udstillinger handler om jordens begyndelse, dinosaurerne og ikke mindst om maori-kulturen samt immigranternes historier. Derfor var der masser af indtryk til en halv dag, selvom mange også havde fået den gode idé, at blæse vejr – er museumsvejr. Jeg lærte især noget omkring diskriminationen imod Maorierne, som i lang periode blev drevet fra hus og hjem samt opdelt i forskellige køer på skoler. Derfor fik de en officiel undskyldning i 90’erne, samtidig med, at Queen Elizabeth skrev under på en lov til fordel for maorierne - den første lov, hun har skrevet under i offentligheden.
Jonas lærte om Haki-dansens oprindelse, som er blevet lavet af en maori-høvding, der flygtede og gemte sig i en anden høvdings foderkammer, hvor stammens kvinder blokerede indgangen. Da han overlever, laver han dansen som en opfordring til at huske at beskytte ens kvinder og mad, selvom det skule koste livet.
Efter en lærerig tur på det store museum, tog Jonas ud for at lede efter Ringenes Herre Locationsguide, imens jeg fik slappet lidt af på hostellet. Dog var hans jagt uden held, men det stoppede os ikke fra at tage ud og spise på en hyggelig mexicansk restaurant tæt på vores hostel. Vi havde aftalt denne date, fordi vi ville markere og fejre vores sidste tid på nordøen og dermed slutningen på vores nordlige eventyr. Derudover havde jeg også opdaget Jonas’ mankes første grå hårstrå, hvilket selvfølgelig også skulle fejres, selvom Jonas mener, at det er et hår med pigmentfejl. Vi delte en skøn forret, nød hver vores hovedret for at slutte af med at dele en lækker dessert. Maden var ligeså perfekt som selskabet, så det nye kommende eventyr på Sydøen kan bare komme an.
Jonas lærte om Haki-dansens oprindelse, som er blevet lavet af en maori-høvding, der flygtede og gemte sig i en anden høvdings foderkammer, hvor stammens kvinder blokerede indgangen. Da han overlever, laver han dansen som en opfordring til at huske at beskytte ens kvinder og mad, selvom det skule koste livet.
Efter en lærerig tur på det store museum, tog Jonas ud for at lede efter Ringenes Herre Locationsguide, imens jeg fik slappet lidt af på hostellet. Dog var hans jagt uden held, men det stoppede os ikke fra at tage ud og spise på en hyggelig mexicansk restaurant tæt på vores hostel. Vi havde aftalt denne date, fordi vi ville markere og fejre vores sidste tid på nordøen og dermed slutningen på vores nordlige eventyr. Derudover havde jeg også opdaget Jonas’ mankes første grå hårstrå, hvilket selvfølgelig også skulle fejres, selvom Jonas mener, at det er et hår med pigmentfejl. Vi delte en skøn forret, nød hver vores hovedret for at slutte af med at dele en lækker dessert. Maden var ligeså perfekt som selskabet, så det nye kommende eventyr på Sydøen kan bare komme an.