Kære Paihia
Vi har i dag tilbagelagt omkring 400 km, da vi skulle fra Auckland til byen Paihia. Den lange vej blev startet på allerbedste vis i Kumeu området, hvor vingården Kumeu River har sine marker. Deres Chardonnay bliver rost til skyerne af kritikere fra alle verdenshjørner, så den skulle vi selvfølgelig også ind og smage. Den (og fem andre) blev smagt, nydt og kommenteret i samarbejde med medarbejderen, og selvom vi var på udebane gjorde vi os umage for at virke professionelle. Vi var endda også så professionelle, at vi blev forført af føromtalte roste Chardonnay med et hint af hasselnød, så den flaske glæder vi os allerede til at nyde i et par papkrus, så snart vi får muligheden. Vi er trods alt backpackere.
Da turen gik videre på de forskellige hovedveje passerede vi det smukkeste landskab, som både bød på bakkede marker, høje træer og flot udsigt udover kysten. Vi gav os selv tid til at stoppe et par steder, hvor der var ”Scenic Lookouts”, som vi blev nødt til at vælge nøje ud, da vi ellers kunne være stoppet efter hver kilometer.
Efter at have stoppet for at spise frokost, kom vi ud på hovedvejen igen og passerede en stor lastbil, som var så sød at smide nogle små sten i vores retning, så vi nu har et par stenslag i vores bil, Jytte. Hun er derfor ikke særlig smuk mere, men vi gør vores bedste for at opretholde hendes ynde med diverse sten og skaller fra de fantastiske strande, som vi passerer. Stenslagene er der for resten også taget stilling til, for vi har ringet til Jyttes udlejningsfirma og det kommer kun til at koste 46 dollar i erstatning, hvilket Jonas’ rejseforsikring gerne skulle dække. Derudover fik vi også skaffet nogle flotte klistermærker hos en mekaniker i Whangarei for at beskytte slagene, så de i hvert fald ikke bliver værre, end de er nu.
Efter at have stoppet for at spise frokost, kom vi ud på hovedvejen igen og passerede en stor lastbil, som var så sød at smide nogle små sten i vores retning, så vi nu har et par stenslag i vores bil, Jytte. Hun er derfor ikke særlig smuk mere, men vi gør vores bedste for at opretholde hendes ynde med diverse sten og skaller fra de fantastiske strande, som vi passerer. Stenslagene er der for resten også taget stilling til, for vi har ringet til Jyttes udlejningsfirma og det kommer kun til at koste 46 dollar i erstatning, hvilket Jonas’ rejseforsikring gerne skulle dække. Derudover fik vi også skaffet nogle flotte klistermærker hos en mekaniker i Whangarei for at beskytte slagene, så de i hvert fald ikke bliver værre, end de er nu.
Turen gik langsomt videre, og 50 kilometer senere var vi i byen Paihia, hvor vi skal overnatte i nat på et meget flot hostel, som desværre ikke har gratis/billigt internet. Hostellet er placeret et stenkast fra bugten Bay of Island med 144 grønne øer, hvortil man kan sejle fra, hvad guidebogen betegner som ”den ultimative aktivitetsby” Paihia, som vi gik rundt i resten af dagen. Byen er fyldt med hoteller, moteller, hostels og turistinformationer for at være godt rustet til alle de turister, der strømmer hertil året rundt. Vi brugte det meste af dagen på at nyde den smukke strand og promenade med en fantastisk udsigt ud over det sydlige Stillehav. Derudover fik vi også gået lidt i hovedgaden med alle verdens flag på fortovene for at lede efter Danmark, som desværre endnu ikke er fundet. Bedre held havde vi dog med at finde aftensmad, som blev bragt med ned til en bænk ved stranden, så solnedgangen kunne nydes på bedste vis. Vi går også i seng i takt med mørkets frembrud, fordi dagen i morgen skal begynde tidligere end normalt, så vi er friske og veludhvilet til et tæt pakket program i morgen.