Kære Waitomo
Dagen begyndte med regn, regn og mere regn. Vi havde dog været heldige andre regnfulde dage, hvor det stoppede med at regne, så snart vi steg ud af bilen, så derfor tog vi alligevel turen fra Coromandel til Matamata, hvor det magiske Hobbiton ligger. Efter to timers køretur, var vejret i Hobbiton absolut ikke blevet bedre, hvilket ødelagde den magiske illusion en smule – det omfattende vejrarbejde på vejen derop, hjalp selvfølgelig heller ikke. Derfor besluttede vi os for at vente med touren til i morgen, da oplevelsen ikke ville blive den samme i regnvejr. Heldigvis havde vi en plan B, eftersom vi havde købt en pakke med de vigtigste (og dyreste) aktiviteter på Nordøen:
1. Under-eath: Waitomo Glowworm Caves & Ruakuri Cave Combo, Waitomo.
2. Living-earth: Gejseren i Te Puia og the Te Po Combo, Rotorua.
3. Middle-earth: Hobbiton Movie Set, Matamata.
Derfor kørte vi en times tid mere til Waitomo, hvor vi fik booket os ind på de to guidede ture, som skulle vise os de berømte glow worms (sankthansorme). Da vi nåede til Waitomo, skulle vi først på den mest populære tur i Glowworm Caves, hvor vi så, hvordan naturen har skabt overvældende grotter gennem millioner af år. Grotten blev opdaget i 1887, da maori høvdingen Tane Tinorau blev overbevist af den engelske opdagelsesrejsende Fred Mace til at udforske dem. Turen tog omkring 45 minutter, hvilket lige var tid nok til at se den 40 meter høje del af grotten, som de kalder katedralen. I katedralen bliver der blandt andet holdt julekoncerter, hvor New Zealands mest berømte sanger, Dame Kiri Te Kanawa har sunget. I både Waitomo og Ruakuri løber en flod gennem grotterne, der takket være det fugtige klima er hjemsted for titusindvis af glow worms. I Waitomo-grotten er kameraer bandlyst, så efter at have gået gennem katedralen, satte vi os i en lille båd for derefter at glide lydløst afsted på floden gennem mørket og nyde ormene, der får loftet til at ligne en funklende stjernehimmel.

Heldigvis var der mere tid til fordybelse under den anden rundvisning i Ruakuri grotten, hvor man bevæger sig ned til de spektakulære kalkstensformationer via en spiralformet trappe. Her så vi de gennemsigtige orme helt tæt på, men selvom det her var lovligt at tage billeder, kunne de ikke fanges. Dog kan vi fortælle, at de er på størrelse med en lille nål med en lysende numse. Ved at producere og spytte en klistret masse ud en efter en, som perler på en snor, fanger de insekter, som bliver tiltrukket af det blå turkise lys på deres numser. Turen varede omkring 2 timer, hvor vi kom igennem de mange snævre stier i drypstenshullerne, som dannes på grund af den specielle limestone, der primært består af fosiller og calcium carbonat. Efter de fantastiske underjordiske eventyr, blev vi mødt af endnu mere regn, men vi fik at vide, at været skulle blive bedre i morgen, så derfor bestilte vi en plads på den tidligste Hobbiton tour klokken 09:30 i morgen, for derefter at køre tilbage til Matamata, så vi ikke også skulle gøre det i morgen.
I Matamata nåede vi at handle ind til aftensmad inde i byen, hvor vi derefter gik forbi deres udsmykket turistkontor, som de har fået til at ligne en Hobbiton-bolig. Lige ved siden af, har de tilmed også fået sat et skilt op, som byder velkommen til Hobbiton til glæde for enhver turist – heriblandt Jonas og jeg selvfølgelig.
Da vi checkede ind i vores Holiday Park for the night, fik vi at vide, at vi kunne benytte deres thermal pools gratis indtil klokken 21:00, så aftensmaden blev udskudt en times tid. Poolen havde dog set bedre dage, men vandet var varmt, og det var dejligt afslappende ovenpå en dag fuld af overraskelser. Da klokken blev lidt over 20:00 kunne vores sultne maver ikke udsætte aftensmaden længere, især ikke fordi det var den første hjemmelavet middag, som vi skulle have, siden vi startede vores rejse. Middagen blev derfor nydt i fulde drag og blev endda fejret med de dejlige druer fra Kumei River, hvilket var den perfekte afslutning på den første massivt regnfulde dag på vores rejse – og forhåbentlig den sidste.