Kære Waimangu og Taupo
Den gode morgenrytme med at komme tidligt op og i gang er ved at være indpasset i vores rutiner. Det betyder, at vi vågner af os selv lidt i 7, får pakket vores sager, gjort os klar, spist morgen og lavet madpakker, så vi er klar til at tage af sted på eventyr ved en 8-tiden. I dag passede det perfekt, fordi vi skulle checke ud og køre til Waimangu omkring parkens åbningstid klokken 8.30. Vi var derfor en af de første til at købe billetter til turen, og det er vidst aldrig sket før med vores gode vilje, men det er en dejlig følelse at være en veletableret eventyrer.
Waimangu er en vulkansk dal og verden yngste geotermiske område. Området blev skabt som en følge af vulkanen Mt. Taraweras voldsomme udbrud i 1886. Mt. Tarawera er en 1111 meter høj sovende vulkan, som er et helligt bjerg for den lokale maori-stamme Ngati Rangithi, og udbruddet lagde store dele af området øde samtidig med, at det dræbte mindst 150 mennesker.
15 år efter udbruddet var varme kilder etableret, og 30 år efter begyndte plantelivet at komme tilbage til området. I alt ligger syv sydende og boblende kratere i dalen ud til den smukke Rotomahana-sø, som vi endte ved efter fulgt den primære rute med 35 informative stop plus den yderligere hike med yderligere 5 facts, så min stemme var meget hæs, da turen var slut.
Waimangu er en vulkansk dal og verden yngste geotermiske område. Området blev skabt som en følge af vulkanen Mt. Taraweras voldsomme udbrud i 1886. Mt. Tarawera er en 1111 meter høj sovende vulkan, som er et helligt bjerg for den lokale maori-stamme Ngati Rangithi, og udbruddet lagde store dele af området øde samtidig med, at det dræbte mindst 150 mennesker.
15 år efter udbruddet var varme kilder etableret, og 30 år efter begyndte plantelivet at komme tilbage til området. I alt ligger syv sydende og boblende kratere i dalen ud til den smukke Rotomahana-sø, som vi endte ved efter fulgt den primære rute med 35 informative stop plus den yderligere hike med yderligere 5 facts, så min stemme var meget hæs, da turen var slut.
Inden udbruddet kom turisterne til for både at se de lyserøde og hvide terrasser ligesom dem, vi så i Pamukkale. Desværre blev de ødelagt under udbruddet i 1886, men den meget uro i undergrunden skabte senere en 400 meter høj gejser. Gejseren var aktiv i 3 år fra 1901-1904, og det er denne gejser, som givet den vulkanske dal sit navn, da Waimangu betyder ”sort vand”, hvilket gejseren spyttede med. Senere i 1917 kom der et nyt udbrud, som skabte the Frying Pan Lake, der stadig er at nyde i parken, da det er den største varme kilde i verden. Derudover så vi også den dampende Cathedral Rock, adskillige hot springs og et par mindre orange terrasser. På den udvidede hiking trail, så vi også den dampende og helt turkis-lyseblå Inferno Crater Lake. Søen besidder den største gejser-lignende funktion i verden, for selvom gejseren ikke kan ses over overfladen, kører den på bunden af søen. Waimangu er beskyttet som en Scenic Reserve, fordi mange af de geotermiske funktioner er rangeret som kategori A , hvilket betyder, at de er af ekstrem vigtig international betydning. For os var det utrolig spændende at gå i en vulkans fodspor og se, hvordan et område kan genetablere sig selv efter total ødelæggelse. Så selvom det kræver mange kloge ord at forklare de forskellige specielle naturfænomener, var det stadig utrolig interessant og smukt for nogle mere eller mindre uvidende turister som os. Især hiken med panoramaet var fænomenalt.
Derefter gik turen videre mod Taupo, hvor det berømte Huka Falls ligger. Huka Falls bliver dannet, fordi den op til 100 meter brede Waikato River bliver presset gennem en 15-20 meter bred kløft. Vandet er helt tyrkis-lyseblåt sm Inferno Crater Lake, men meget mere vild, da vandfaldet faktisk kan producere nok energi til at opfylde 500.000 hustandes behov årligt. Hvert sekund buldrer 220.000 liter vand gennem kløften, hvilket gør Huka Falls til flodens største vandfald, som på grund af den farlige understrøm kun kan opleves fra the scenic lookouts. Kun to hovedløse eventyrer har prøvet at sejle på vandfaldet, men for at give en idé om, hvor farlig strømmen er, siges det, at Huka Falls en dag vil strømme den anden vej.
Derefter gik turen videre mod Taupo, hvor det berømte Huka Falls ligger. Huka Falls bliver dannet, fordi den op til 100 meter brede Waikato River bliver presset gennem en 15-20 meter bred kløft. Vandet er helt tyrkis-lyseblåt sm Inferno Crater Lake, men meget mere vild, da vandfaldet faktisk kan producere nok energi til at opfylde 500.000 hustandes behov årligt. Hvert sekund buldrer 220.000 liter vand gennem kløften, hvilket gør Huka Falls til flodens største vandfald, som på grund af den farlige understrøm kun kan opleves fra the scenic lookouts. Kun to hovedløse eventyrer har prøvet at sejle på vandfaldet, men for at give en idé om, hvor farlig strømmen er, siges det, at Huka Falls en dag vil strømme den anden vej.
I Taupo ligger også den 600 m2 store Lake Taupo, som er New Zealands største sø, og resultatet af verdens største vulkanudbrud for ca. 26.000 år siden. Da vi kørte rundt om den virkede det ubegribeligt, at det ikke er havet, man kigger på, men uanset hvad, kan man ikke være andet end misundelig over beboernes udsigt fra deres huse.
Bag Lake Taupo ligger også området Tangariro, som vi skal udforske i morgen, hvor vi har sat en hel dag af til en hike oppe i nationalparken. Det skulle være en af verden bedste endags-vandreture, men da vi besøgte turistinformationen i Taupo, sagde de, at alle shuttle-bus services formentlig ville blive aflyst på grund af dårlig vejr. Det dårlige vejr har åbenbart varet de sidste 8 dage, hvilket virker ubegribeligt, når man nede i byen går rundt med solbriller og t-shirt. Dog er turen ikke helt afskrevet endnu, da vi i aftes snakkede med vores lokale hostel-fatter, som siger, at det ikke er noget problem at køre derop selv. Faktisk havde mange på hostellet været deroppe både i går og i dag uden nogen problemer. Vi ringer derfor i morgen tidlig til en af de eneste shuttle-bus firmaer, som har taget imod vores reservation, for at høre om de køre, for derefter at tage stilling til, om vi selv kører derop eller ej. Alternativt gav den søde dame ved informationsskranten os et kort over en rute, som kun varede 5 timer, og som skulle være den næstbedste walk. Så vi er spændte på, hvad dagen i morgen bringer – uanset hvad, skal det nok blive en oplevelse.
Bag Lake Taupo ligger også området Tangariro, som vi skal udforske i morgen, hvor vi har sat en hel dag af til en hike oppe i nationalparken. Det skulle være en af verden bedste endags-vandreture, men da vi besøgte turistinformationen i Taupo, sagde de, at alle shuttle-bus services formentlig ville blive aflyst på grund af dårlig vejr. Det dårlige vejr har åbenbart varet de sidste 8 dage, hvilket virker ubegribeligt, når man nede i byen går rundt med solbriller og t-shirt. Dog er turen ikke helt afskrevet endnu, da vi i aftes snakkede med vores lokale hostel-fatter, som siger, at det ikke er noget problem at køre derop selv. Faktisk havde mange på hostellet været deroppe både i går og i dag uden nogen problemer. Vi ringer derfor i morgen tidlig til en af de eneste shuttle-bus firmaer, som har taget imod vores reservation, for at høre om de køre, for derefter at tage stilling til, om vi selv kører derop eller ej. Alternativt gav den søde dame ved informationsskranten os et kort over en rute, som kun varede 5 timer, og som skulle være den næstbedste walk. Så vi er spændte på, hvad dagen i morgen bringer – uanset hvad, skal det nok blive en oplevelse.